Hjernen elsker dine vaner

Hjernen elsker dine vaner

Jeg tør godt sige, at du med garanti har prøvet at ændre en af dine vaner for efter et stykke tid at konstatere, at du er faldet lige tilbage i dit gamle mønster. Og det er der ikke noget at sige til, for vores hjerne elsker vaner og belønner os ovenikøbet med signalstoffet og lykkehormonet dopamin, når vi vedligeholder dem.

Vores hjerne er designet helt tilbage i stenalderen, hvor der lurede farer alle steder, så det at etablere vaner var en god sikkerhed for at have overskuddet til at kunne reagere, når farerne opstod. Vaner er en ikke-bevidst og automatisk handling, som vi den dag i dag stadig har brug for, idet vi ellers ikke ville være i stand til at foretage os alle de ting, vi gør på bare en dag. Faktisk styres op mod 90 % af vores adfærd af vaner.

For at kunne bryde en vane er det nødvendigt at granske lidt i, hvad den pågældende vane går ud på – altså hvad er det, der trigger dig til at udføre vanen, og hvilke tanker du har i det moment. Er det en konflikt på arbejdet, der får dig til at gå amok i slikposen i skuffen? Er det “smagen” af fredag, der får dig til at åbne chipsposen og gufle så mange, at du knap nok har appetit til aftensmaden? Er det duften af kaffe, der får dig til at tænde en cigaret? listen fortsætter..

Du skal finde ud af, om vanen skyldes

  1. et samhørsfold, som trigger behovet (f.eks. en god film i TV kræver en pose slik, åbning af din mailboks på jobbet om morgenen kræver en cappuccino fra kaffeautomaten osv.)
  2. et behov for belønning
  3. et behov for trøst
  4. et behov for at afreagere/slappe af
  5. et indgroet mønster, som du har “adopteret” fra dine forældre, kæreste eller andre

Når du forsøger at ændre en vane, bliver hjernen urolig og prøver på at bekæmpe din beslutning. Det kræver et stort reparationsarbejde for hjernen at etablere nye vaner, så den kan faktisk godt gå hen at blive noget sløv. Derfor er det vigtigt, at man ikke prøver at ændre alle sine dårlige vaner på een gang, så hjernen i roligt tempo kan indstille sig på den nye situation – dermed bliver abstinenserne heller ikke så voldsomme. Når vi ændrer f.eks. spisevaner, piller vi ved en helt masse følelser, de trygge vaner, vores selvopfattelse og vores forhold til andre mennesker.

Man skal i første omgang erkende, hvad det er, man gerne vil have lavet om for derefter at lægge en strategi for, hvordan det skal gøres. Det handler om at finde en ordentlig erstatning for vanen, idet en kold tyrker sjældent lykkes, medmindre man har et helt særligt mindset.

Så det går altså ud på følgende

  • Analyser den vane, du gerne vil ændre – hvad går den ud på? hvad trigger den? og hvad tænker du, når du udfører den?
  • Skriv ned, hvad du får positivt ud af at ændre vanen – dvs. hvad er det, der motiverer dig til at ændre den?
  • Find gode alternativer til din vane – er du på herrens mark her, så hent inspiration hos dine venner, kolleger, kostvejleder m.fl.
  • Når trangen til at udføre vanen kommer, så udsæt den –  sig til den, at den må komme tilbage senere og distraher dig selv

Og så spørger du sikkert  – “Hvor lang tid tager det så for hjernen at etablere det nye netværk og de nye vejbaner?”.
Svaret er, at det afhænger meget af, hvor indgroet din vane er – nogle vaner tager kun 3 dage at sætte på autopilot, hvorimod andre kræver noget længere tids arbejde.
Men den gode nyhed er, er vores hjerne jo er i konstant forandring, hvilket betyder, at du KAN ændre dine dårlige vaner – så længe du retter dit fokus mod det, du vil opnå. Der, hvor du retter din opmærksomhed hen, skaber og styrker du hjerneforbindelser.