Familielivsstil – åbner medio 2020

Familielivsstil – åbner medio 2020

Har I som familie svært ved at få en travl hverdag til at hænge sammen med en sund livsstil, så I hænger fast i de hurtige og knap så næringsrige madløsninger? Og mangler I overskud til at ændre jeres familielivsstil?

For at vi kan nå alt det, vi skal i vores travle samfund, er de fleste familiers hverdag afhængig af en hulens masse automatiserede vanemønstre og rutiner. Disse vanemønstre og rutiner er præget af den knappe tid, vi har til rådighed, og når det drejer sig om kosten, er vi som forbrugere blevet afhængige af madproducenternes hurtige løsninger, som desværre ofte består af forarbejdet næringsfattigt mad tilsat en masse sukker. Derudover bliver motion sat bagest i køen.

Forskning har vist, at en forringet livsstil ud over overvægt kan være det udslagsgivende element i forbindelse med sygdomme som ADHD m.fl., så disse børn har ekstra meget brug for en sund livsstil.

En livsstilsændring handler i bund og grund om vanemønstre, som skal ændres eller justeres, og der skal etableres nye vaner, hvilket måske kan virke grænseoverskridende for nogle familier. Men sundere vaner behøver så absolut ikke at være lige med tør og kedelig mad uden nogen plads til lækkerier – tværtimod!

I mit forløb skal I hverken tælle kalorier, veje jeres mad eller forbyde en masse fødevarer for altid – det giver kun et endnu mere anstrengt forhold til mad og fjerner vores madglæde.

Jeg arbejder med overordnet sundhed med fokus på bl.a. antiinflammatorisk og blodsukkervenlig kost, motion samt etablering af nye vanemønstre – alt sammen efter princippet “alt med måde!” For at kunne etablere de nye vaner kræver det en god omgang motivation samt inspiration & rådgivning – og det er lige præcis det, jeg kan hjælpe jer med!

Dette forløb åbner i midten af 2020.

 

Jeg tilbyder flere forskellige former for vejledningsforløb – KLIK HER FOR AT SE FORLØB & PRISER