Kalorier & vægttab

Kalorier & vægttab

Et vægttab handler i sagens kerne om at indtage færre kalorier, end man forbrænder, og det virker også på den korte bane. Men når du sætter kroppen i kalorieunderskud, opfatter din stenalderhjerne det som om, der er hungersnød, og den gør derfor alt, hvad den kan for at holde på det fedt, du har på kroppen. Den sætter de ikke-livsvigtige funktioner på lavere blus eller helt i dvale for at spare på energiforbruget. Det resulterer i, at din forbrænding går i stå, du forbrænder færre kalorier, og du bliver træt og dvask.

Der udover mener jeg, at for meget kalorietælling kan give et anstrengt forhold til mad, og at man glemmer at se på hver enkelt fødevares påvirkning af blodsukkeret og kroppens funktioner generelt i stedet for bare at tælle dens kalorier. Sammenlign f.eks. den til tider udskældte banan med en pose slik. Bananen indeholder ca. 90 kalorier men består bl.a. af kostfibre, vitaminer, mineraler og har slet ikke samme påvirkning på blodsukkeret som slikket, som bare består af tomme kalorier.

Sukker er en af de helt store syndere, når det bl.a. handler om for meget fedt på kroppen. Der er igennem årene blevet fabrikeret flere og flere fedtfattige light-produkter, som ofte indeholder mere sukker, end den originale version gør. Forskning har vist, at sukker og de stærkt forarbejdede kulhydrater påvirker blodsukkeret, stofskiftet, tarmbakterierne og dermed kropsvægten i en negativ retning. Fødevarer som slik, kager, hvidt brød, hvid pasta & hvide ris giver store udsvingninger i blodsukkeret og påvirker vores energiniveau, humør og vægt. Når blodsukkeret er højt, lagres det, som ikke skal bruges som fedtdepoter på kroppen, og når blodsukkeret falder igen, skruer kroppen ned for forbrændingen for at spare på energien.

 

Jeg tilbyder flere forskellige former for vejledningsforløb – KLIK HER FOR AT SE FORLØB & PRISER